Måske elsker vi Leicester som mor elsker søn

Af mortencrone 6

Det har været nemt at holde med Leicester. Så nemt som at holde med Klods-Hans.

Det er bare at se på statistikkerne viser, at Leicester FC’s engelske mesterskab ikke burde være muligt: Det lille budget, den beskedne historie, de spillemæssige mangler. Så har du underdogen. Der er historien om, hvordan spillerne midt i sæsonen fik lov at rejse til København for at holde julefrokost iført superheltekostymer for så at tage tilbage til England og vinde over Chelsea. Så har du det komiske, det overraskende, narren der snyder kongen.

Alt det abnorme har fået os til at holde med Leicester, og da de endelig vandt, jublede fodboldverden med dem på de sociale medier, hvor vi hver især forsøgte at skrive det geniale tweet eller den mest rørende statusopdatering på Facebook. Jeg kunne ikke finde på noget, så jeg gav op. En slags præstationsangst, tænker jeg, for jeg holder ikke mindre af historien end alle andre. Det har jeg allerede skrevet om her.

Det var en af de aftener, da det nærmest virkede demonstrativt, hvis ikke man holdt med Leicester. Som om man bevidst ville skabe en modreaktion på modreaktionen ved at minde om, at vi til næste år formentlig enten vil have glemt alt om Leicester eller måske endda foragte en simpel spillestil, når de bliver nummer syv eller 14 eller måske endda rykker ned. Det var der nogen, der gjorde, og de havde en pointe. Men jeg tillader mig at påstå, at det ikke var den fremherskende følelse mandag aften og endnu heller ikke tirsdag formiddag, da jeg ringede til professor i neurobiologi Albert Gjedde.

Han interesserer sig på ingen måde for fodbold, men var dog imponerende opdateret efter at have lyttet til P1 hele morgenen. Albert Gjedde ved meget om hjernen og foreslog, at bondinghormonet Oxytocin kan spille en rolle i vores kærlighed til Leicester, fordi klubben i al sin lidenhed ikke på nogen måde udgør en trussel for os eller de klubber, vi normalt holder med. Oxytocin er det hormon, der giver mødre og småbørn en særlig tæt relation, og som eksempelvis har indflydelse på, hvor stor tillid eller gavmildhed vi udviser over for hinanden. Det kan godt give mening, tænker jeg, og mens vi sad og talte kom Albert Gjedde frem til, at man måske kunne sammenligne vores følelser for denne usandsynlige mester med følelserne for et nuttet kæledyr. Jeg skal ikke videre ud af denne tangent, mærker jeg nu. Lad os bare kalde Leicester en god historie.

En god historie som andre gode historier om Danmarks europamestre fra 1992, Blackburns engelske mestre fra 1995, Kaiserslautern der vandt Bundesligaen i 1998 efter at være rykket op året før, og Herfølge der vandt danmarksmesterskabet i år 2000 med halvtidsamatører og John Faxe Jensen som spillende træner. Måske er det bare større i en tid, hvor pengene er vokset og vejen forbi de største er blevet længere end nogensinde.

En stor del af holdet består af spillere, der ikke kunne begå sig i større klubber og blev sorteret fra, da de var unge. De havde brug for mere tid og et andet miljø. Kasper Schmeichel blev droppet i Manchester City. Danny Simpson og Danny Drinkwater blev fundet for lette på Manchester Uniteds ungdomsakademi. Marc Albrighton fik løst sin kontrakt i Aston Villa. Christian Fuchs i Schalke 04. N’Golo Kanté og Riyad Mahrez spillede i Ligue 2, og Jamie Vardy var halvtidsprofessionel indtil for få år siden.

Jamen, det er da fantastisk, og jeg kunne sikkert blive ved. Jeg mærker Oxytocinen pible fra hypothalamus. Lad mig slutte med fire grunde til, at mesterskabet var umuligt:

1) DET LILLE LØNBUDGET

Ikke færre end 16 klubber i Premier League har højere lønbudgetter end Leicester (ca. 460 mio. kr. i 2015/16), og de fire rigeste, Arsenal, Manchester City, Manchester United og sidste års engelske mestre fra Chelsea (ca. 2,04 mia. kr. i 2015/16), har mellem fire og fire en halv gange højere lønbudgetter end Leicester.

2) BOLDBESIDDELSE

De bedste hold har bolden mest. Sådan er det i Spanien, Tyskland, Frankrig, Italien, Holland, Rusland og Tyrkiet, hvor topholdene alle steder har højest eller næsthøjest boldbesiddelsesprocent. Men i England er det anderledes. I denne sæson ligger fire af top 5-holdene, Tottenham, Manchester City, Arsenal og Manchester United ganske vist på de fire øverste pladser, når det gælder høj boldbesiddelse (alle er over 55%) – men det allerøverste hold i tabellen, mestrene fra Leicester, ligger tredjesidst i boldbesiddelse og har kun haft bolden i 44,7 procent af tiden.

3) AKURATESSE
Der er en vis logik i, at fodboldspillere, der er dygtige til at ramme hinanden, vinder mange fodboldkampe, men for Leicester er akkuratesse ikke en del af opskriften på succes. Intet hold i Premier League har en lavere afleveringssucces end Leicester, der kun har en afleveringspræcision på 70 procent. Storholdene Arsenal, Manchester United, Manchester City og Chelsea er de fire bedste med en positiv afleveringsprocent på over 82. Og ifølge Sky Sports har mesterholdene i Premier Leagues historie gennemsnitligt ramt hinanden 83 procent af gangene.

4) DEN KORTE FORHISTORIE

Ingen af de 23 foregående engelske mestre, siden Premier League blev skabt i 1992, var sluttet lavere end på en tredjeplads, året før de blev mestre. Leicester blev nummer 14 i sidste sæson.

OG FIRE GRUNDE TIL AT DE BLÉV MESTRE? Jep:

1) DEFENSIVEN

Ingen klubber i Premier League har været bedre til at afvise modstanderne. Leicester er således det hold, der har vundet flest tacklinger (23 per kamp), erobret bolden flest gange (21,8 per kamp), blokeret flest indlæg (4,6 per kamp) og fået fat i flest afleveringer fra modstanderne (10,9 per kamp). Leicester har med Kasper Schmeichel på mål kun lukket 34 mål ind i 36 kampe, hvilket kun Manchester United (31) og Tottenham har gjort bedre.

2) EFFEKTIVITET I FELTET

Leicester er bagud på stort set alle offensive parametre, men skiller sig ud som det mest effektive hold i straffesparksfeltet. Det er ikke noget ringe sted at være effektiv, for det er derfra, langt de flest mål bliver scoret. Med 51 scoringer sat ind fra en position i straffesparksfeltet er Leicester seks mål foran de næstbedste fra Tottenham.

Tottenham er blandt de bedste hold til at få bolden hurtigt i feltet, og er både det hold, der har scoret på flest straffesparksforsøg (9).

3) SCOUTING

Økonomi spiller en afgørende rolle i professionel fodbold. Afhængig af, hvem man spørger, kan mellem 70 og 90 procent af alle fodboldresultater forklares ud fra, hvem der har flest penge. Leicester er kommet omkring det økonomiske parameter ved at scoute uhyggeligt skarpt. Assistenttræner og ansvarlig for rekruttering, Steve Walsh, bærer en stor del af æren, sammen med den nu tidligere scout, der er skiftet til Arsenal, Ben Wrigglesworth.

4) HOLDÅND

Da Kasper Schmeichel gik på Twitter, efter Leicester havde sikret sig mesterskabet, var det med følgende ord: “Ord kan ikke beskrive den kærlighed, jeg har til mine holdkammerater. Jeg har drømt om det, siden jeg var dreng, og jeg vil være evigt taknemmelig over for jer alle.” Den slags må ikke undervurderes.

Og der skal nok være en eller to mere…

6 kommentarer RSS

  1. Af Erik Nielsen

    -

    Det er jo den slags historier , hvor den lille er vinderen over de store, som vi kan samle os om, især i en tid der er mere præget af spredning end samling.
    Tillykke til Leicester- der vandt mesterskaber på et stærkt sammenhold, bygget op i sidste sæson, hvor de mod alle ods klarede sig fri af nedrykning i sidste øjeblik med en imponerende sejrsrække i de sidste afgørende kampe.
    Og med sådanne en præstation som basis, har det givet spillerne en tro på at alt er muligt- det er dette mesterskab et klart bevis på.

  2. Af Finn Bjerrehave

    -

    At vinde uden at vinde, det er fodboldens ironi, netop 2 u-afgjorte kampe og Leicester var mester.
    Held og lotto.Finn Vig

  3. Af Erik Kedum

    -

    Tjah – Hvad skulle mennesker, som ikke selv er gode til noget, gøre uden fodbold og Vild med Dans?

  4. Af Ib Krav

    -

    Det er den totale døds-sejler denne her sports blog…..

    • Af mortencrone

      -

      Kære Ib,
      Tak fordi i det mindste du hjælper med at få debatten til at leve.
      Mvh. Morten

  5. Af Javier Martinez

    -

    En Preben Elkjær rød af folket, vinder over en blå Laudrup altid!

    Den der vinder i kamp, er den fattig, sultende røde arbejder.

    Fjern borgerlige fra fodbold, og men har en succes.

Kommentarer er lukket.