Nu er sejre igen en selvfølgelighed i FCK

Af mortencrone 4

På vej op til pressepladserne inden finalen fulgtes jeg med en af folkene fra staben omkring FC København. Han var netop kommet op nede fra omklædningsrummet, og man kunne godt mærke spændingen dernede, fortalte han, for som han rigtigt sagde, var de jo på vej ud til en kamp, der skulle afgøre, hvem der skulle have den ene af de to pokaler, man som dansk fodboldklub kan vinde. »For ingen af os vinder nogensinde Champions League,« tilføjede han.

Det var der nu nok en AGFer eller to, der ville have udfordret, hvis vedkommende havde lyttet med, men heller ikke denne gang var det altså deres tur. Sådan rent statistisk var de i går tættere på at vinde noget end i de foregående 20 år, fordi de ikke siden 1996 havde været i pokalfinalen, men mere generelt, spillemæssigt, styrkemæssigt, organisatorisk og vurderet på truppens samlede styrke er de i år mindst lige så langt fra FC København, som de har været på noget andet tidspunkt i hele perioden. Det kan godt være, Jacob Nielsen som direktør, Jens Andersson som sportschef og Glen Riddersholm har gang i en positiv udvikling, men efter utallige skiftende strategier og sammensætningen af en rodet trup er det altså ikke tilfældigt, at AGF ikke har vundet en Superliga-kamp i foråret og ville være rykket ud, hvis ikke der i år kun var en nedrykker.

FC København var til sammenligning i sin tiende pokalfinale, siden AGF var i sin seneste, man har vundet de seks og i øvrigt hentet ni danske mesterskaber.  Om lidt henter de nok nummer 10, og så stor er forskellen på de to klubber, der ramlede sammen i Parken, at Ståle Solbakken med vilje stillede op med tredjemålmanden (Kaminski), tredjevalget i midterforsvaret (Antonsson) og tredjeangriberen (Cornelius), fordi det er dem, han har valgt at spille med i pokalturneringen hidtil, og fordi de naturligvis skulle have lov at spille den til ende. Naturligvis, fordi de var gode nok til alligevel at være bedre end det bedste, AGF kunne mønstre. Endda på en dag, hvor AGF var lidt bedre end normalt.

Jeg bilder mig ind, at man kunne se, at FC København havde vundet temmelig mange fodboldkampe og pokaler, da Mads-Kristoffer Kristoffersen i går fløjtede pokalfinalen af. Jo, William Kvist og Thomas Delaney ramte hinanden i et stort, halvlangt kram, men i forhold til, hvad jeg forestiller mig, der var sket, hvis AGF havde vundet, var jubelen begrænset. Der var flere klem med en arm og et dunk i ryggen, end der var fællessang og gruppekram.

Ståle Solbakken fortalte efter sejren, hvor vigtig pokalsejren er for ham, fordi den giver en succesoplevelse, er med til at opretholde en vinderkultur, og sikrer, at også marginalspillerne får del i en succes. Hvor AGF er ved at finde fodfæste efter endnu et trænerskifte og implementeringen af endnu en spillestil, er FC København ved at være nået derhen, hvor de skulle, da Ståle Solbakken genindtrådte i trænerjobbet i sensommeren 2013. På det tidspunkt var de bange for at sætte vinderkulturen helt over styr efter nogle mislykkede trænerskifter, men det fik de i tide sat en prop i, og til forskel fra AGF og mange andre klubber valgte de at fastholde strategien trods to for FC København uacceptable på hinanden følgende andenpladser og manglende kvalifikation til et europæisk gruppespil. Nu giver det pote, og FCK har nået et niveau, hvor sejre er en selvfølge. Suveræne sejre over de nærmeste konkurrenter i Superligaen og pokalfinalesejre.

Spillemæssigt blev selve finalen nu aldrig særligt velspillet. Jeg forestiller mig, at Glen Riddersholm på et tidspunkt kort før kickoff lagde vægten langt frem på forfoden og klappede i hænderne, mens han råbte »Kom så gutter!«, for det var sådan, de kom ud til kampen. Hatten af for en flot fight. Hatten af for at have spillet lige op med FC København i pæne dele af kampen. Hatten af for klubbens fans, der skabte en flot kamp på tribunerne – om ikke andet.

​I bund og grund kan DBU Pokalen ikke rigtigt noget før semifinalerne, og selv dér skal vi enten have gang i nogle lokalderby eller noget med AGF, før de løfter sig over den almindelige Superliga-begejstring. Finalen har næsten altid noget særligt over sig, men på samme måde, som det siger en hel del om turneringens manglende gennemslagskraft, at det i år var første gang, siden Brøndby og FC Københavns mødtes i 1998, den var udsolgt, siger det noget om årets deltagere, at samtlige billetter rent faktisk blev revet væk. I særdeleshed om AGF, der var langt væk hjemmefra, men i flertal. Flot og nævneværdigt, for selvom Ståle Solbakken jo havde ret i, at der var skuffende få til AGF-Viborg i fredags (4.672), så kan  det vel både forklares og forsvares med, at selv fodboldfans kan blive trætte af at se deres hold tabe. Præcis lige som man kan blive så dygtig og vant til at vinde, at man kun jubler sådan lidt begrænset og med et dunk i ryggen, når det sker.  Dér så vi hele forskellen på selvforståelsen i de to klubber.

4 kommentarer RSS

  1. Af peter Grums Viig

    -

    Der er stort set ingen som gider læser denne sports-blog. Sport hører sig ikke længere hjemme i aviser som Berlingske. Der er gigantiske web universer som tager sig udelukkende af dansk sport….god kamp uden publikum.

    • Af mortencrone

      -

      Hej Peter,
      Tak fordi du har læst min blog. Fint indlæg du kommer med.
      Mvh. Morten

  2. Af poul boie pedersen

    -

    Morten Crone
    “Nu giver det pote, og FCK har nået et niveau, hvor sejre er en selvfølge. Suveræne sejre over de nærmeste konkurrenter i Superligaen og pokalfinalesejre.”
    Hvad er egentligt det interessante ved denne artikel. Det er ligesom et understatement over en underundertrykt påtrængende trang til at juble over lokalklubbens, uden at det skal kunne anes.
    Hvis du er FCK fan, og føler trangen, jamen så syng det da ud af hjertet mand, det gør man jo rundt omkring, men gør det på rette sted,
    man må give Peter ret i, at det på en eller anden måde virker reducerende for avisens seriøsitet at agere lokalsprøjte, garneret med kalvekrøs af lokalpatriotisk gruppestolthed over den lokale fodboldklub.
    Og for at forebygge misforståelser, nej, jeg er ikke fra Århus.

    • Af mortencrone

      -

      Hej Poul,

      Tak for dit indlæg. Du skyder totalt forbi. Jeg er pivligeglad med, hvem der vinder. Men jeg anerkender, når nogen gør noget rigtigt.

      Mvh. Morten

Kommentarer er lukket.