FCKs nødvendige og selvfølgelige mesterskab

Af mortencrone 3

Kan I huske dengang, FC Københavns fans nede fra endetribunen på Sektion 12 piftede ad deres hold og holdt bannere op med påmindelsen om, at spillerne og Ståle Solbakken var Danmarks bedst betalte og burde gøre det bedre?

Det er kun otte måneder siden, og fra den dag midt i september, da FC København i øvrigt vandt med 4-2 over AaB, tabte de kun to af deres efterfølgende 35 kampe – træningskampe inklusiv – og i går kunne de så lade sig fejre som danske mestre med tre spillerunder tilbage. Eller »fejre« er tæt på at være en overdrivelse, for præcis som efter pokalfinalen på Kristi Himmelfartsdag mindede jubelen mere om en art lettelse end om egentlig mesterskabseufori. Det var det selvfølgelige mesterskab, de sikrede sig. Det selvfølgelige og nødvendige mesterskab.

Dengang i september svarede Ståle Solbakken, at han i sine ti år i klubben havde set den slags bannere flere gange, og at fansenes pibekoncert ingen steder hørte hjemme. Få dage senere havde fansene et nyt banner med til Randers, hvorpå de bad Ståle Solbakken tie stille og passe sit »velbetalte job,« så skulle de nok passe deres »selvbetalte job.« Jo, der var krig på drengen, og selvom Ståle Solbakken dengang virkede cool, må han have følt presset.

Muligvis var han ærlig, da han sagde, at fansenes utilfredshed var den, der bekymrede ham mindst, men han kan ikke have været uberørt af tingenes tilstand. På det tidspunkt var FC København røget ud af Europa League og skulle for første gang i ti år ikke spille med i et europæisk gruppespil, mens de i Superligaen kun havde vundet to af de første seks kampe.

Kort forinden havde Ståle Solbakken i sit andet sommertransfervindue som manager i FC København hentet store profiler som Benjamin Verbic, Kasper Kusk, Peter Ankersen, Federico Santander og William Kvist ind til at lukke de sidste huller efter forrige sommers totaloprydning. Hvis ikke det virkede nu, var projektet ikke lykkedes for Ståle Solbakken. Men det gjorde det, og i aftes kunne han med tre spillerunder tilbage takke og lykønske sine spillere med at have sikret sig mesterskabet – The Double – allerede i 30. spillerunde.

Under kampen mod FC Nordsjælland sad vi nogle kollegaer og diskuterede, hvad deres sæson mon vil blive husket for, når vi om nogle år ser tilbage på den. En mente, vi vil huske sæsonen som den, da tingene blev bragt tilbage til naturens orden; da FC København efter to års fravær kom tilbage på toppen, hvor de vil være favoritter til også at slutte næste år. En anden mente, vi vil huske den for, at Ståle Solbakken fik fyldt alle hullerne i en trup, der endte med at være komplet. Og jeg gav begge to ret. Ståle Solbakkens FCK version 3.0 både er tæt komplet, bygget op næsten fra bunden over de seneste tre år med et sikkert øje for nødvendigheden af de rigtige spillere til de enkelte positioner. Det er ingen selvfølge, selvom man bruger mange penge, hvilket vi har set i Brøndby gennem en årrække, og – undskyld hvis jeg dømmer dem for tidligt – i FC Midtjylland i år.

Men jeg vil også huske FC Københavns sæson for to spillere, der gjorde en forskel i et uhyre solidt kollektiv. Thomas Delaney, der voksede fra at være en solid Superligaspiller til at blive en rigtig leder med en selvfølgelig plads på landsholdet, og Nicolai Jørgensen, der trods en udpræget risiko for at blive lad og ugidelig, var den helt afgørende spiller i de vigtiste kampe. Alene i foråret scorede han syv Superliga-mål mod potentielle konkurrenter som AaB, Brøndby og FC Midtjylland og personificerede FC Københavns suverænitet mod top fem-klubberne i denne sæson, som de kun tabte en ud af 12 kampe imod. Til gengæld vandt de ni og spillede to uafgjort. Så har man vist, at man er bedre end sine nærmeste konkurrenter.

Ståle Solbakkens FC København version 3.0 har ikke ramt 2006-holdets soliditet og internationale rutine, og holdet mangler endnu at sprudle og begejstre som i 2010 og 2011. Men det nærmer sig. Kan de holde på Delaney og erstatte Nicolai Jørgensen, har de en trup, der kan begå sig fornuftigt i et gruppespil. Men det bliver heller ingen nem opgave.

Forresten. Mandag blev han to gange kaldt ned til fansene på Sektion 12. Anden gang bukkede han og sendte hyldesten tilbage. Ja, det skete lidt på de otte måneder. Tillykke.

3 kommentarer RSS

  1. Af Jimmy nilesen

    -

    jeg synes at allan simonsen var god i vild med dans….allan var en kussetyv da han var ung…det gav meget fisse at spille på landsholdet har han engang sagt…

  2. Af Flemming Rasmussen

    -

    Angående den ekstase som andre åbenbart mangler at se, så skal man måske være FCK-fan for at fortå det rigtigt.

    Ja, FCK har vundet meget over de seneste 15 år, så FCK-fans er helt klart forvænte for tiden. Hvis en klub der ikke har vundet noget som helst i 20 år kommer i en tilfældig pokalfinale, vil det være stort for dem. Men glæden over en vundet den er dig ikke mindre blot fordi det er den 7. indenfor m/k’s minde.

    Det samme med et vundet mesterskab. Glæden er akkurat lige så stor som i 2001, hvor forløsningen var stor ovenpå et årtis fjollen rundt og evige skuffelser, et par pokaltitler til trods. Den behøver blot ikke at blive båret eksternt som når man endelig, endelig opnår noget. Den kan sagtens brænde indeni, hvor det måske kræver lidt mere af andre folks menneskekendskab at opdage det. Måske brænder den over længere tid på den måde.

    De af os der kommer fra KB-grenen kan huske tilbage på en tid med nedrykninger og klare frustrationer over et uudnyttet potentiale. FCK-fans der var med fra starten kan huske et frustrerende årti. Mange af os kan huske fa FCK voksede sig til en konstant magtfaktor i dansk fodbold. Journalister synes at kunne huske ca så langt tilbage som til i går.

    Det virker som om omgivelserne altid lige vil have et ord om hvordan FCK-fans skal opføre sig. Gad vide om der ikke var Morten Croner dengang klubben endlig begyndte at vinde noget, der klogede sig på om ikke FCK-fans var FOR glade?

    • Af mortencrone

      -

      Hej Flemming,

      Tak for dit indlæg. Jeg har faktisk ikke skrevet om FCKs fans. Jeg skrev om spillerne. Og nej, jeg havde intet imod deres manglende ekstase. Det var blot et billede på, at FCK både vandt et nødvendigt og selvfølgeligt mesterskab. Det er der virkelig intet negativt i. Det mener jeg helt oprigtigt.

      Mvh. Morten

Kommentarer er lukket.