Et trænervalg med perspektiver

Af mortencrone 2

For første gang i årevis er det lykkedes Brøndby at ansætte en træner, ingen af os havde set komme. Den 13. juni ankommer den 48-årige tysker Alexander Zorniger og skal forsøge at føre Brøndby ind i en fremtid, hvor der er færre penge at gøre godt med, men til gengæld afgivet løfte om større tålmodighed og mindre forventninger.

Kan han det? Jeg aner det ikke. Har han forudsætningerne for at kunne gøre noget godt? Bestemt. Ikke mindst har Brøndby ansat en træner med en klar spilfilosofi, der tilmed passer til den, Brøndby har formuleret som sin nye strategi. “Med et stærkt genpres og løb med høj intensitet ønsker vi at minimere tiden i forsvar og opnå scoringer gennem udnyttelse af modstanderens strukturbrud,” hedder det i den strukturplan, der blev fremlagt den 13. april under den mundrette titel Strategi 6.4.

Alexander Zorniger er gennemsyret af Red Bull-tanken om et hårdt presspil, som de fleste lærte rigtig godt at kende hos Red Bull Salzburg, da de jagtede Esbjerg rundt i Europa League, og som også har været den spillestil, Yussuf Poulsens nyoprykkede Red Bull Leipzig har fået succes med.

Jeg kan godt være i tvivl om, hvorvidt Brøndby har den trup, der skal til for at praktisere det spil efter at være sammensat til og i tre år rundet af en lidt mindre aggressiv Thomas Frank-stil. Det vil vise sig, og den hovedpine må ligge hos Troels Bech.

Jeg har her til morgen talt med to personer, der har et godt kendskab til Alexander Zorniger. Begge beskriver ham som et menneske, der på samme tid er venligt, imødekommende og stiller store krav til sine spillere. Det må man gøre, når man skal have dem til at løbe så mange højintense løb, som de skal i det aggressive presspil. De beskriver ham desuden som en træner, der ser potentiale i de unge spillere, hvilket kan føre til en større kulturforandring i Brøndby, hvor det er de aldrende stjerner, der tegner den absolutte top i hierarkiet både på og uden for banen.

Han er blevet fyret i sine to seneste klubber, og er det ikke et dårligt tegn? Det havde været bedre, om han selv havde forladt dem efter at være blevet tysk mester, men lad os bare være ærlige og sige, at man dårligt kan gå gennem en trænerkarriere uden at blive fyret. Tre af de seneste fire danske mestertrænere, Ståle Solbakken, Kent Nielsen og Kasper Hjulmand, har alle prøvet det, og jeg vil vove den påstand, at de fleste ville kunne blive fyret af Ralf Rangnick, som Alexander Zorniger blev i Leipzig, da det ikke lykkedes ham at tage klubben det sidste stykke op i Bundelsligaen. Jeg er ikke ude i et forsvar af ham. Jeg er blot påpasselig med at inddrage fyringer som en faktor i bedømmelsen af ham. Kender jeg Brøndby (og mig selv og mine medkommentatorer) ret, skal kritikken nok komme, når den bliver nødvendig.

 

2 kommentarer RSS

  1. Af Niels Juul Hansen

    -

    “Med et stærkt genpres og løb med høj intensitet ønsker vi at minimere tiden i forsvar og opnå scoringer gennem udnyttelse af modstanderens strukturbrud,” .

    I gamle dage råbte vi passionerede foldboldentusiaster: “Ind over, Ulrik!”,når vores hold angreb.

    I dag skal vi åbenbart råbe: “Udnyt strukturbruddet, Ulrik!”.

    Så må vi håbe, at Ulrik ved, hvad strukturbrud betyder.

    Og Morten Crone, hvad mener du selv er det mest optimale, når det drejer sig om trænerfyringer.

    1, 2, 3 eller flere?

    • Af mortencrone

      -

      Hej Niels,

      Sjovt indlæg. Jeg synes ikke, trænerfyringer er optimale. Men siden de er så normale, kan de ikke være diskvalificerende.

      Mvh. Morten

Kommentarer er lukket.